Skogafoss er bare et af Islands mange fantastiske vandfald. Med sit 25 meter bredde og 60 meter høje fald er det et imponerende syn i det ellers så golde landskab.
Man bør tage sig den tid det tager at klatre op ad den sti, der fører de nygerrige op til toppen. Her kan man nyde udsigten og se, hvordan strømmen fortsætter videre til andre vandfald.
Her kan man også se hvordan fossen deler de to gletchere, Eyjafjallajökull and Mýrdalsjökull.
Der er flere myter tilknyttet Skogafoss. En fortæller om en tidlig nybygger, måske en viking, der gemte en kiste med guld under vandfaldet – mange har søgt efter den, men der er aldrig blevet fundet. Et museum i den nærliggende Skogar har en tung jernring, der siges at være det ene håndtag til kisten! Men museumet har meget mere og er også et besøg værd.
En anden myte, fra middelalderen, fortæller om at de tidlige kristne mente at vandfaldet var opholdsstedet for de fordømte!
Der er en mindre lejrplads bare 200 meter væk, så det er muligt at nyde mens man spiser morgenmad eller aftensmad – udenfor sæsonen for turist busser.
Der er også en cafe i nærheden, der dog kun har åbent i sommerperioden.
I samme område kan man køre med bil helt op til snegrænsen, og der få en tur i hundeslæde, præcis som på den grønlandske indlandsis. Det er noget af en oplevelse!
Kerio er et krater formet af en vulkanisk eksplosion for mere end 3000 år siden. Island er opstået på grund af vulkansk aktivitet og det er dette krater også; først er vulkanen eksploderet og derefter er toppen og kanterne faldet sammen .
Idag står det som en 55 meter dyb sø med det flotteste vandspejl i blå og grønne nuancer, alt efter vejret. … mere om Kerio
Geysere – eller Geisir på islandsk – er varmt vand og damp, der med stor kraft sprøjtes op i luften.
Island befinder sig på vulkansk grund, og derfor er der masser af geotermiske varme. Geyserne opstår når vand fanget i smalle klippespalter bliver varmet op og til sidst bliver så varmt at der dannes overtryk. Dette tryk bliver så udlignet ved at disse store sprøjt af vadn, der farer op i luften; de største op til 100m op. … mere om Geiser tour
Blue Lagoon er blevet kaldt “verdens største udendørs spa” og det er nok ikke helt ved siden af.
På grund af den vulkanske undergrund er der masser af varmt vand og damp, som kraftværkerne udnytter til porduktion af elektricitet, og overskudsdampen fra et af disse værk udnyttes til at varme den store sø op. Vandet er altid 38 grader Celsius, hele året rundt.
… mere om Blue Lagoon
Hallgrimskirkja er den største kirke i hovedstaden Reykjavik. Med sine 75 meter rager den højt op i landskabet og kan ses mere end 20 kilometer væk. … mere om Reykjavik: Hallgrimskirkja